Støt os

Bliv medlem af Fuldt Hus

Fuldt Hus arbejder for at give mennesker i udsatte positioner adgang til kulturlivets fællesskaber og oplevelser. Uanset om du repræsenterer en kulturudbyder, en modtagerorganisation, en virksomhed eller dig selv som privatperson, kan du blive medlem og gøre en forskel.

Læs mere om de forskellige medlemskaber nedenfor.

Kulturudbyder

Som kulturudbyder (fx teater, spillested eller eventarrangør) kan I tage et socialt ansvar og samtidig styrke jeres CSR-profil. Ved at blive medlem af Fuldt Hus får I mulighed for at:

  • Donere billetter via Fuldt Hus’ platform og netværk.
  • Få stemmeret ved Fuldt Hus’ generalforsamling (1 stemme pr. kulturudbyder).
  • Være med til at give mennesker i udsatte positioner i jeres lokalsamfund kulturoplevelser.
  • Støtte vores arbejde for at mennesker i udsatte positioner deltager i kulturlivet.

Pris: Medlemskontingentet er 3.000 kr. om året, med en gratis prøveperiode det første år.

Modtagerorganisation

Som modtagerorganisation kan I være med til at gøre en forskel og støtte Fuldt Hus økonomisk, samtidig med at I deltager i medlemsdemokratiet. Hvis jeres organisation er godkendt som modtager af billetter via Fuldt Hus, kan I:

  • Søge om ordinært medlemskab.
  • Få stemmeret ved Fuldt Hus’ generalforsamling (1 stemme pr. modtagerorganisation).

Pris: Medlemskontingentet er 3.000 kr. om året, med en gratis prøveperiode det første år.

Privatperson

Som privatperson kan du støtte Fuldt Hus’ arbejde og være med til at sikre, at flere mennesker i udsatte positioner får adgang til kulturlivets fællesskab og oplevelser.

  • Et støttemedlemskab koster kun 100 kr. om året.
  • Som støttemedlem har du taleret ved Fuldt Hus’ generalforsamling, men du har ikke stemmeret.

Virksomhed

Bliv virksomhedsmedlem og vær med til at gøre en forskel. Som medlem støtter I Fuldt Hus i arbejdet med at give mennesker i udsatte positioner adgang til kulturoplevelser, samtidig med at I styrker jeres CSR-profil.

  • Et virksomheds-støttemedlemskab koster 500 kr. om året.
  • Som støttemedlem har I taleret ved Fuldt Hus’ generalforsamling, men I har ikke stemmeret.

Nysgerrig og vil vide mere?

Skriv til info@fuldthus.dk hvis I ønsker at tegne et støttemedlemskab eller hvis I har spørgsmål.